Musikalske venner
Jeg er verdens heldigste.
Mine to bedste musikalske venner er min mand, Preben, og min bror, Bent.
Bent er 10 år ældre end jeg, og har hele min barndom spillet og sunget med mig på det opretstående i barndomshjemmet.
Han er skyld i, at jeg i dag har så megen fornøjelse af sang og musik. Han har også sat dejlige melodier til en masse af de viser, jeg har skrevet. At han fik en svoger at dele interesser med er jo heller ikke så dårligt. Svigerinde Else synger også viser, og det sker med lange mellemrum at vi laver en lille familieforestilling sammen. Vi keder os ikke, hverken sammen eller hver for sig.
Så er vi så heldige at ha' et barnebarn, der er vild med musik.
Prøv dette link til Natalia Liossi
Af andre musikalske venner - udover Anna-Lise, som jeg har sunget med siden 1975 (se Bedsterne og Hø og Hakkelse) må jeg først og fremmest nævnte
Kirsten Seeberg - billedkunstner og keramiker, har jeg arbejdet sammen med på flere fronter i mange år.

Vi spiller sammen, Kirsten på harmonika og jeg på klaver, til fællessangsarrangementer, og jeg har skrevet eventyr til hendes serie på 5 juleplatter til Royal Copenhagen Jul i Alfeslottet. Kirsten har også lavet plakater til alle de forestillinger, jeg skrev til Eventyrteatret.
Vi er begge to kgl. privilegerede klunsere, og i årenes løb har vi udvekslet meget genbrugs-guf.
.............................................................................................................................................................................................................................................
I 1974, da jeg startede i Bakkens Hvile, var der en sød, ung mandlig solist: Peter Vesth. Hvor var han dog genert.
Nu er han kun sød, mandlig solist - det vil sige i de sidste mange år har han optrådt sammen med sin bror, Thorkil, og hvor har vi dog haft mange dejlige timer sammen. Peter og Thorkil har i mange år huseret på Bornholm, og vi har optrådt derovre med Hø og Hakkelse flere gange på deres spillesteder.
Peter Vesth i Bakkens Hvile 1974
(foto: Bent Broksø)
I Bakkens Hvile mødte vi også Bjarne Lisby og Lille Palle, og denne muntre forsamling har en vane med at mødes en gang hvert forår omkring et par sildemadder og så fortælle hinanden om de fiaskoer, vi har haft i løbet af året. Det er strengt forbudt at fortælle om succes'er. Intet af det ved disse sammenkomster røbede vil blive citeret i tabloidpressen !
I 2006 var jeg på en skandinavisk sangskriver-workshop på Bornholm. Det var en helt unik oplevelse. Vi var helt forskellige alle 12, men vores forskellige hjerner og hjerter smeltede sammen i en total, nordisk symbiose. Vi måtte kun skrive på nordiske sprog. Ugen sluttede med et brag af en koncert i Svanekes gamle biograf, hvor vi præsenterede 26 nye sange.
Jeg har stadig kontakt med holdet, og har fornylig samarbejdet med Michael Klinke, det kære væsen. www.michaelklinke.dk
Livet er aldrig for langt til at få nye musikalske venner. Sommeren 2007 løb vi ind i et par dejlige mennesker, Tom Duke og Grønærten. Toms hjemmeside taler helt for sig selv - læs den !
www.tomdukebox.dk